Den årelange familiestrid mellem efterkommerne af grosserer Anders Fonnesbech har nu udløst en civil retssag ved Københavns Byret. Det bekræfter bestyrelsesformanden for Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond såvel som en aktindsigt i retsbogen fra Københavns Byret.
Dermed er der for første gang taget hul på et juridisk opgør som følge af stridighederne mellem medlemmer af Fonnesbech-familien og Fleischer-familien, der trækker tråde helt tilbage til stiftelsen af fonden i 1940.
Dengang blev det nedfældet i vedtægterne, at grossererens efterkommere var berettigede til legater, og det samme var efterkommerne af Anders Fonnesbechs datter uden for ægteskabet, Astrid Fleischer.
Stridighederne, som Fundats oprullede i september, har undervejs omfattet både ulovlige vedtægtsændringer, påbud fra Erhvervsstyrelsen og en politianmeldelse for bedrageri og mandatsvig.
Det aktuelle sagsanlæg handler om, at tre medlemmer af Fleischer-familien har anlagt sag mod Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond over en uenighed om legater, som de mener at være berettigede til.
"Vi ser jo engang imellem, at der opstår stridigheder om uddelinger i familiefonde, men det er et særsyn, at det udløser en retssag. Man har tilsyneladende ikke kunne blive enige om at forlige sagen i mindelighed," siger revisor Lars Kiertzner, som er tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR og i flere år har beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
Grosserer Anders Fonnesbechs LegatfondHistorien om den årelange familiestrid mellem efterkommerne af grosserer Anders Fonnesbech begyndte i København i 1847, hvor Anders Fonnesbech åbnede en manufakturforretning på Strøget, som i 1930'erne udviklede sig til det eksklusive stormagasin Fonnesbech.
Stormagasinet Fonnesbech lukkede i 1971, og selskabet A. Fonnesbech A/S driver i dag hovedsageligt udlejningsejendomme i København, herunder den gamle stormagasinbygning på Strøget.
Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond råder i dag over en egenkapital på 793 millioner kroner. Fonden uddelte i 2023 legater for 2,8 millioner kroner.
En halv million på spil
Det fremgår af fondens seneste årsrapport, at fonden har modtaget krav om uddeling af legater for en halv million kroner fra tre legatmæssigt begunstigede.
Kravet omfatter årene 2011 til 2021, og fondens ledelse er uenig i kravet, lyder det i årsrapporten.
Hos Grosserer Anders Fonnesbechs Legatfond bekræfter bestyrelsesformand Søren Juul, at kravet har udløst en civil retssag mellem fonden og tre personer i målgruppen for legater.
"Noten til regnskabet angår en retssag mod fonden, hvor tre legatmæssigt begunstigede har rejst krav om yderligere legater for en tidligere årrække. Fonden har afvist kravet som uberettiget og er i retssagen repræsenteret af en ekstern advokat," skriver Søren Juul i en email til Fundats.
Fondens eksterne advokat i sagen er den erfarne fondsadvokat Henrik Dahl fra Bruun & Hjejle.
Søren Juul ønsker ikke at oplyse, hvad de pågældende krav indebærer, og hvem der har fremsat dem.
"Fonden ønsker ikke at kommentere sagen, så længe den verserer ved domstolene,” tilføjer han.
Slettet fra vedtægterne
Fundats har imidlertid fået aktindsigt i retsbogen fra Københavns Byret. Her er det også sparsomt med oplysninger, men det fremgår, at kravet er fremsat af tre medlemmer af Fleischer-grenen af familien, herunder jurist Eva Pernille Christie Pihl, som i 2015 også klagede over fonden til Erhvervsstyrelsen.
Det gjorde hun på baggrund af en bemærkelsesværdig ændring i fondens vedtægter, som bestyrelsen foretog i 1979 uden godkendelse fra nogen fondsmyndighed, og som blandt andet omfattede en sletning af Astrid Fleischers efterkommere fra de legatberettigede i vedtægterne.
En ændring, som blev underkendt af Erhvervsstyrelsen i 2020, og styrelsen pålagde fondens bestyrelse at ændre vedtægterne tilbage, så de svarede til de oprindelige vedtægter.
Afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen betyder, at fonden i en lang årrække har opereret efter en ulovlig vedtægtsændring og derfor ikke har efterlevet sin pligt til at opfylde de oprindelige vedtægter.
Lars Kiertzner – selvstændig revisor
Ændringerne havde i de mellemliggende år indskrænket rettighederne for legatberettigede efterkommere og desuden vanskeliggjort, at de pågældende efterkommere overhovedet blev bekendt med, at de var berettigede til legater, konstaterede Erhvervsstyrelsen.
"Jeg synes, at det er virkelig groft, at man har slettet en hel gren af familien i vedtægterne. Man har vidst, at den her gren af familien eksisterer og er berettigede til legater, men har gjort et aktivt stykke arbejde for at skrive den ud af vedtægterne," siger Henrik Fleischer Buemann, tipoldebarn til fondsstifteren Anders Fonnesbech og til daglig selvstændig erhvervsdrivende.
Han har tidligere i Fundats kritiseret fondsbestyrelsens dispositioner, og han er søn af Eva Pernille Christie Pihl, som er part i det aktuelle sagsanlæg. Han er dog ikke selv part i sagen og har ikke kendskab til sagens detaljer.
Reduceret fra 1,9 millioner
Styrelsen har imidlertid ikke taget stilling til, hvorvidt legatberettigede efterkommere fra Fleischer-familien havde krav på legater for den mellemliggende periode.
Erhvervsstyrelsen har nemlig efter erhvervsfondsloven ikke kompetence til at påbyde fonden at udbetale midler, som skulle have været udbetalt tidligere, og styrelsen bemærker i sin afgørelse fra 2020, at eventuelle spørgsmål af erstatningsretlig karakter kan rejses ved domstolene.
"Afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen betyder, at fonden i en lang årrække har opereret efter en ulovlig vedtægtsændring og derfor ikke har efterlevet sin pligt til at opfylde de oprindelige vedtægter. Men Erhvervsstyrelsen har ikke fastslået, at der som konsekvens skal uddeles penge for de pågældende år. Så det spørgsmål skal afgøres ved en retssag," siger Lars Kiertzner.
"Det handler altså om, at nogen fra familien mener at have et retskrav på uddelinger, som de ikke har modtaget i den periode, hvor fonden har haft en ugyldig vedtægt," siger han.
Fundats har kontaktet Eva Pernille Christie Pihl, men hun ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Kravet fra de tre medlemmer af Fleischer-familien lød først på 1,9 millioner kroner. Det fremgår af fondens årsrapport for 2022. I fondens seneste årsrapport er kravet reduceret til de aktuelle 500.000 kroner. Den omstridte periode er stadig 2011 til 2021, og fondens bestyrelse er altså stadig uenig i kravet.
"Fondens ledelse er uenig i det fremsatte krav, herunder størrelse og tidsmæssig placering," lyder det i årsrapporten for 2023.
Det fremgår ikke, hvorfor kravet er reduceret, og ingen af parterne har altså ønsket at udtale sig om sagens forhold.
"Sagen bekræfter jo, at der stadig er medlemmer af familien, som mener, at de har et udestående, som de kan gøre gældende. Og jeg ved, at for nogle medlemmer af familien kunne det have gjort en stor forskel i deres liv, hvis de havde fået de legater," siger Henrik Fleischer Buemann.
Retsmøde i november
Det første retsmøde i sagen blev afholdt i november 2023. Her oplyste parterne, at der "i det mindste for nuværende ikke er forligsmuligheder."
Det næste møde er berammet til november 2024, og her skal spørgsmålet om forældelse behandles, lyder det i retsbogen.
"Mødet i november handler udelukkende om, hvorvidt der er indtrådt forældelse, og altså ikke det materielle i kravet. Forældelsesfristen er almindeligvis tre år, men hvis de tre legatmæssigt berettigede for eksempel ikke har haft kendskab til kravet, så kan forældelsesfristen suspenderes. Det handler altså om, hvornår uret begynder at tikke," siger Lars Kiertzner.
I dag består fondens bestyrelse foruden formand Søren Juul, som er advokat, af Lise Fonnesbech og Celina Fonnesbech Targalski, som er mor og datter.
Den pengestærke fond, som sidste år havde en egenkapital på 793 millioner kroner, får sine midler fra Fonnesbech A/S, som udlejer ejendomme i det centrale København.
Fonden uddeler i dag penge til medlemmer af Fleischer-familien såvel som Fonnesbech-familien. I fondens seneste årsrapport kan man læse, at der i 2023 blev uddelt over 2,8 millioner kroner til "descendenter efter legatstifterens forældre samt descendenter efter Astrid Fleischer".
Fordelingen af de 2,8 millioner er ikke angivet.